Split Leasing

GIV DINE MEDARBEJDERE, DE BILER DE FORTJENER

 

Som virksomhedsejer tilbyder du måske allerede i dag dine medarbejdere en firmabil. Men beskatningen af værdien af fri bil er så høj, at den sender et stærkt signal til medarbejderen om at vælge den billigste bil muligt, for at undgå at blive flået i skat. Og det er jo ikke særlig sjovt at køre Toyota Avensis, når man nu har lidt større drømme  – eller når du gerne vil tilbyde dine mest værdifulde medarbejdere noget helt særligt.

Løsningen på denne problemstilling hedder splitleasing. Når firmabilen splitleases, deles alle udgifter til bilen mellem virksomheden og medarbejderen, ud fra en opgørelse over hvor meget af kørslen der foregår i arbejdsøjemed og privat.

For medarbejderen betyder det at den høje beskatning helt undgås, hvilket især kan mærkes på de mere attraktive biler i luksusklassen. Køres der primært erhvervsmæssigt, bliver udgiften til bilen meget lav, sammenlignet med en traditionel firmabilsordning.

For virksomheden er der endnu flere fordele: Udgifterne mindskes, da medarbejderen selv betaler sin del af driftsomkostningerne. Og da bilen indregistreres på en flexleasingordning, hvor registreringsafgiften kun betales for ét år ad gangen, mindskes kapitalbindingen også samtidig.

Økonomien håndteres af leasingselskabet, der hver måned fremsender to fakturaer: Én til medarbejderen og én til virksomheden. Det betyder at bogholderiet ikke skal bruge tid på unødvendigt besvær for at holde bilerne kørende og det frigør midler, der kan bruges, der hvor det nytter noget – nemlig på at få din virksomhed til at vokse.

Så tag det næste skridt og hjælp dig selv, dine medarbejdere og din virksomhed til at blive endnu bedre kørende – ring til os og hør hvordan vi sammen når i mål.

Back to top